Klar til klimaregnskaber? Hvordan beregner man reduceringen i klimaaftrykket, når 1/3 af kødet i en spegepølse bliver udskiftet med kartoffel? Hvad betyder det for virksomhedens samlede CO2-regnskab, at et gammelt køleanlæg bliver udskiftet? Og hvad bør man overhovedet tage med, når man beregner virksomhedens CO2-aftryk eller går i udbud?

Når det kommer til dokumentation af bæredygtighed, er lovgivningen relativ uklar og metoderne utallige. Stadig flere kunder efterspørger et CO2-regnskab, men de færreste er helt klar over, hvad de bør stille af krav til beregningerne.

I marts afholdt FødevareDanmark en workshop om netop klimaregnskaber, som satte fokus på værktøjer og overvejelser, man kan gøre sig for at være på forkant med klimakravene. For de er her måske ikke lige nu. Men de kommer.

Animalske produkter har en stor klimapåvirkning, så det handler om at se bredt på kvalitet, førevaresikkerhed, emballage og spild på tværs af linjen, forklarer Karin Hansen, mejeriingeniør, CEO i Foodefficiency og underviser på workshoppen: - Best case vil være større bevidsthed om, hvad vi rent faktisk taler om.

Og så skal vi se på, hvordan vi driver vores forretning mest effektivt i en bæredygtig retning med produkter, emballager og medarbejdere.

Klima er ikke et isoleret begreb, som mange gerne vil gøre det til, når vi taler CO2-afgift på oksekød, mælk og andre fødevarer. At se på CO2-tallene alene bliver unuanceret, for der er forhold omkring naturpleje, biodiversitet, trivsel blandt medarbejdere, samfundsengagement, mv., som også bør inkluderes, når man taler bæredygtighed.

FødevareMagasinet har i seneste udgave en fin artikel omkring den netop afholdte workshop om klimaregnskaber for fødevareproducenter og den kan findes her https://viewer.webproof.com/pageflip/334/247581/html5.html#page/18-19

Workshop_Klimaregnskab